3.1.5 Tjek på inhalation (5/7)

 

Standardbetegnelse

 

Sundhedsydelser

3.1.5 Tjek på inhalation (5/7)

 

 

Standard

 

Apoteket leverer sundhedsydelsen* ”Tjek på inhalation” til enkeltpersoner efter fastlagte rammer.

 

 

Standardens formål

 

At sikre, at:

§  apoteket bidrager til, at brugere af inhalationsmedicin anvender deres inhalatorer hensigtsmæssigt med henblik på så godt udbytte af behandlingen som muligt, og med henblik på at brugerens compliance forbedres og fastholdes

§  relevante kunder* tilbydes ”Tjek på inhalation”

 

 

Opfyldelse af standarden

 

Indikatorer til vurdering af standardopfyldelse er anført i
forhold til nedenstående trin

 

 

Trin 1:

Retningsgivende

dokumenter

 

 

Indikator 1

Der foreligger retningslinjer* for ”Tjek på inhalation”. Retningslinjerne afspejler sektorens anbefalinger til sundhedsydelsen.

 

Retningslinjerne beskriver som minimum følgende:

§  Reference til relevant fagligt baggrundsmateriale

§  Samarbejde og dialog med relevante samarbejdspartnere

§  Etablering, herunder beskrivelse af nødvendige faciliteter, interne ressourcer, kompetencer og materialer

§  Instruktion* for levering af ”Tjek på inhalation”, herunder dokumentation, brug og opdatering af protokoller for inhalations devices

§  Faglig vurdering* af farmakonomer og farmaceuter med kompetence til at gennemføre ”Tjek på inhalation”

§  Hygiejne ved demonstration af inhalationsdevice

 

 

Trin 2:

Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter

 

 

Indikator 2

Farmakonomer og farmaceuter med kompetence til at gennemføre ”Tjek på inhalation” kender og anvender retningslinjerne.

 

Indikator 3

Der foreligger dokumentation for at farmakonomer og farmaceuter, der gennemfører ”Tjek på inhalation”, har de nødvendige kompetencer dertil.

 

 

Trin 3:

Kvalitetsovervågning

 

 

Indikator 4

En gang årligt foretages en faglig vurdering af de farmakonomer og farmaceuter, der gennemfører ”Tjek på inhalation”. Den faglige vurdering dokumenteres*.

 

Indikator 5

En gang årligt foretages en evaluering* af dokumentation indhentet i forbindelse med gennemførelse af ”Tjek på inhalation”.

 

Vejledning

Der kan fx foretages evaluering på, om der er forskel på rådgivning* mellem førstegangs- og flergangsbrugere, om kundegrundlaget kan udvides, og der er et tilstrækkeligt antal ansatte, der udfører ”Tjek på inhalation”.

 

Indikator 6

En gang årligt foretages en evaluering af, om de nødvendige faciliteter, interne ressourcer og kompetencer er til stede samt samarbejdet med relevante samarbejdspartnere.