3.1.7 Etablering, levering og evaluering af øvrige sundhedsydelser (7/7)

 

Standardbetegnelse

 

Sundhedsydelser

3.1.7 Etablering, levering og evaluering af øvrige sundhedsydelser (7/7)

 

 

Standard

 

Apoteket etablerer, leverer og evaluerer* de øvrige sundhedsydelser*, som apoteket vælger at levere til enkeltpersoner, kommuner og andre samarbejdsparter efter fastlagte rammer. 

 

 

Standardens formål

 

At sikre, at apoteket tilbyder kvalitetssikrede og relevante sundhedsydelser:

§  som bidrager til en øget kvalitet* i lægemiddelbehandlingen, herunder forbedret compliance, øget patientsikkerhed og til fremme af folkesundheden i øvrigt på områder, hvor der er evidensgrundlag herfor

§  som udføres af farmakonomer og farmaceuter, der har kompetence hertil

§  som imødekommer efterspørgslen fra lokalområdet

§  som er tilpasset kundernes* behov

 

 

Opfyldelse af standarden

 

Indikatorer til vurdering af standardopfyldelse er anført i
forhold til nedenstående trin

 

 

Trin 1:

Retningsgivende

dokumenter

 

 

Indikator 1

Der foreligger retningslinjer* for etablering, levering og evaluering af de øvrige sundhedsydelser, som apoteket vælger at levere.

 

Retningslinjerne beskriver som minimum følgende:

§  Reference til relevant fagligt baggrundsmateriale

§  Samarbejde og dialog med relevante samarbejdspartnere

§  Etablering, herunder beskrivelse af nødvendige faciliteter, interne ressourcer, kompetencer og materialer

§  Instruktion* for levering af sundhedsydelsen, herunder dokumentation

§  Faglig vurdering* af farmakonomer og farmaceuter der gennemfører sundhedsydelsen

 

 

Trin 2:

Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter

 

 

Indikator 2

Farmakonomer og farmaceuter med kompetence til at gennemføre sundhedsydelserne kender og anvender retningslinjerne.

 

Indikator 3

Der foreligger dokumentation for at farmakonomer og farmaceuter, som gennemfører sundhedsydelserne, har de nødvendige kompetencer dertil

 

 

Trin 3:

Kvalitetsovervågning

 

 

Indikator 4

En gang årligt foretages en faglig vurdering af de farmakonomer og farmaceuter, der gennemfører de øvrige sundhedsydelser apoteket vælger at levere. Den faglige vurdering dokumenteres*.

 

Indikator 5

En gang årligt foretages en evaluering af dokumentation og sammenfatning af indsats og resultat indhentet i forbindelse med gennemførelsen af sundhedsydelserne.

 

Indikator 6

En gang årligt foretages en evaluering af, om de nødvendige faciliteter, interne ressourcer og kompetencer er til stede samt samarbejdet med relevante samarbejdspartnere.