Hvad er DDKM

Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM, er et system, der skal være med til at sikre kvaliteten i de sundhedsydelser, vi betaler over skattebilletten. Det er meningen, at DDKM med tiden skal kvalitetssikre alle de opgaver, som hører til under Sundhedsloven. Indtil videre deltager alle offentlige sygehuse, de private hospitaler som udfører behandlinger for det offentlige, de fleste apoteker, alle ambulancetjenester og vagtcentraler samt en række kommuner. De praktiserende læger er på vej, og det samme er praktiserende speciallæger.