Historik for DDKM for det præhospitale område
Arbejdet med DDKM og Det præhospitale område, initialt med fokus på ambulancekørsel, påbegyndtes i januar 2009 med etableringen af en styregruppe bestående af repræsentanter fra de 5 regionale præhospitale ledere, sundhedsstyrelsen, samt IKAS.
Se styregruppen her.

Der blev udarbejdet et kommissorie og nedsat to temagrupper til udarbejdelse af akkrediteringsstandarder indenfor de fastsatte temaer.
Temagruppernes medlemmer har været fagpersoner og ledelsesrepræsentanter med viden og ekspertise indenfor behandlingsindsatsen på det præhospitale område. Det blev ved sammensætningen af temagrupperne tilstræbt, at alle regioner og faggrupper var repræsenteret. Formandskabet og sekretariatsfunktionen i temagrupperne blev varetaget af IKAS.
Se temagrupperne her.
Akkrediteringsstandarderne for det præhospitale område var i høring fra mandag den 7. juni til fredag d. 2. juli 2010. Formålet var at indhente kommentarer til optimering af akkrediteringsstandarderne. Høringsparterne blev udpeget i samråd med styregruppen og temagrupperne. Høringsrapporten kan læses her.
Akkrediteringsstandarderne var efter høringen gennem et pilottestførløb, som foregik fra 27. september til 5. november 2010. Formålet med dette forløb var at teste forståelighed og anvendelighed af akkrediteringsstandarderne og tilhørende bilag i praksis. Efter pilottesten blev
Første version af Den Danske Kvalitetsmodel for det præhospitale område blev godkendt af IKAS´ bestyrelse den 18. januar 2011. Den officielle overdragelsesdato er 1. februar 2011.
1. version af DDKM for det præhospitale område omfatter 53 akkrediteringsstandarder inden for 20 temaer og kan ses her.
