Akkreditering
Akkreditering som metode kan både beskrives som et ledelsesværktøj og et kvalitetsudviklingsværktøj.
Metoden bygger grundlæggende på, at man beskriver standarder for god kvalitet. Disse kaldes akkrediteringsstandarder. En standard kan fx lyde som følgende:
'Institutionen behandler, opbevarer og destruerer personhenførbare data sikkert.'
Når en institution indfører et sådant sæt af fælles standarder, skabes der samtidig et fælles beslutnings- og prioriteringsgrundlag, ligesom der skabes ens praksis og ens rutiner.
Evalueringen vil altid bygge på, om institutionen lever op til de på forhånd fastlagte akkrediteringsstandarder. Det vil man måle via en række målepunkter - indikatorer - som kan bestå af en lang række forskellige tiltag.
En indikator kan være, om en afdeling har nedskrevne retningslinjer om et emne. En anden indikator kan på et sygehus være, at man gennemgår en række journaler fra det seneste år og kontrollerer, om man har levet op til de relevante standarder i forhold til disse patienter. Dette kaldes journalaudit.
Akkreditering kan defineres som:
"Kvalitetsvurdering, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, ydelse eller institution lever op til et sæt af fælles standarder"
(Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet, 2006)
Akkrediteringsorganisation
Det er en akkrediteringsorganisation, der udvikler standarder, som rådgiver institutioner og organisationer i deres akkrediteringsproces, og som sluttelig gennemfører akkrediteringen.
Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet, IKAS, er godkendt som akkrediteringsorganisation af det internationale selskab for kvalitet og akkreditering ISQua.
