2.10.2 Livskvalitet (2/3)

 

Standardbetegnelse

 

 

Palliation

2.10.2 Livskvalitet (2/3)

 

 

Standard

 

 

Den palliative indsats tilrettelægges, koordineres og udføres under hensyntagen til borgerens opfattelse af egen livskvalitet.

 

 

Standardens formål

 

 

At sikre, at borgerens egen opfattelse af livskvalitet afdækkes og inddrages i tilrettelæggelsen og koordineringen af den palliative indsats

 

 

Opfyldelse af standarden

 

 

Indikatorer til vurdering af standardopfyldelse er anført i forhold til nedenstående trin

 

 

Trin 1:

Retningsgivende
dokumenter

 

 

Indikator 1

Der foreligger retningslinjer for afdækning af borgeres opfattelse af egen livskvalitet. Livskvalitet tager udgangspunkt i fysiske, psykiske, sociale, kulturelle og religiøse aspekter.

 

Retningslinjerne beskriver som minimum følgende:

§  Disposition for en indledende samtale, herunder afdækning af:

§  borgerens ressourcer og ønsker, herunder plejeorlov, pleje- og livstestamente, hospice samt genoplivning

§  inddragelse af pårørende eller andre ressourcepersoner

§  borgerens behov for psykosocial støtte og religiøs omsorg samt imødekommelse af kulturelle hensyn

§  Afstemning mellem borgerens ønsker og kommunens serviceniveau for de palliative indsatser

§  Støtte, information og rådgivning til borgeren og eventuelt pårørende

§  Dokumentation af borgerens opfattelse af egen livskvalitet i journalen 

 

Vejledning 

En indledende samtale kan fx tage udgangspunkt i værdigrundlag, vejledningen om palliation i primærsektoren eller Sundhedsstyrelsens Omsorg for uhelbredeligt syge og døende. Faglige retningslinjer for de palliative indsatser.

 

Andre ressourcepersoner kan fx være præst eller frivillige besøgsvenner.

 

Indikator 2

Der foreligger retningslinjer for tilrettelæggelsen og udførelsen af de palliative indsatser. Tilrettelæggelsen og udførelsen af de palliative indsatser tager udgangspunkt i afdækningen af borgerens opfattelse af egen livskvalitet og skal som minimum indeholde kompetenceudvikling og supervision til de medarbejdere, der leverer de palliative indsatser.

 

 

 

Trin 2:

Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter

 

 

Indikator 3

Ledere og medarbejdere, der leverer de palliative indsatser, kender og anvender retningslinjerne.