1.1.2 Planlægning og drift (2/4)
|
Standardbetegnelse |
Ledelse 1.1.2 Planlægning og drift (2/4)
|
|
Standard |
De leverede sundhedsydelser drives ud fra definerede mål og krav. |
|
Standardens formål |
At sikre: § at ressourcerne anvendes hensigtsmæssigt § at der er sammenhæng mellem de leverede sundhedsydelser og det politisk besluttede serviceniveau |
|
Opfyldelse af standarden |
Indikatorer til vurdering af standardopfyldelse er anført i |
|
Trin 1: Retningsgivende |
Indikator 1 Der foreligger definerede aktivitets- og kvalitetsmål for de leverede sundhedsydelser, som er i overensstemmelse med det politisk besluttede serviceniveau. Indikator 2 Der findes et ledelsesinformationssystem, som sikrer, at ledere som minimum har valide oplysninger om arbejdstidstilrettelæggelse, aktivitet, sygefravær, vikarforbrug, uddannelse, økonomi og kvalitet. Indikator 3 I kontrakter med eksterne leverandører fastsættes krav til kvalitetsniveauet. Vejledning Eksterne leverandører kan fx være firmaer, som varetager udliciterede opgaver som fx rengøring, personlig pleje, træning, madproduktion eller firmaer, der leverer varer såsom bleer eller engangsmateriale. Indikator 4 Der findes formaliserede feedbacksystemer så interessenter, medarbejdere og ledere kan kommentere på mål, krav og resultater og komme med forslag til udvikling og forbedring. Vejledning Eksempler på formaliserede feedbacksystemer kan fx være systematisk opsamlet feedback fra brugerråd, ældreråd, MED-udvalg, patientvejledere, borgerundersøgelser eller rapportering af utilsigtede hændelser. |
|
Trin 2: Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter |
Indikator 5 Ledere kender og anvender de definerede mål for aktivitets- og kvalitetsmål, ledelsesinformationssystemet og de formaliserede feedbacksystemer. Indikator 6 Medarbejdere kender de definerede mål for aktiviteter og kvalitet i den enhed, de arbejder i. |
|
Trin 3: Kvalitetsovervågning |
Indikator 7 Der foretages årlig evaluering af, hvordan lederne anvender ledelsesinformationssystemet. Resultatet af evalueringen anvendes til fortsættelse af kvalitetsudvikling og fastsættelse af mål og krav. |