Implementering
Formålet med fordeling af akkrediteringsstandarder er at sikre, at akkrediteringsstandarderne fordeles til de relevante enheder, hvor kommunen ønsker at arbejde med standarderne og udføre basisvurdering/selvevaluering.
Det tilrådes, at den primære akkrediteringskoordinator i samarbejde med lederen laver en plan for implementeringen af akkrediteringsstandarderne, og at koordinator med udgangspunkt i denne plan fordeler akkrediteringsstandarderne til relevante enheder i kommunen.
Den primære akkrediteringskoordinator skal i den forbindelse sikre, at der er udpeget en ansvarlig til modtagelse af standarderne ude i de enkelte enheder.
Den primære akkrediteringskoordinator skal desuden sikre, at både det relevante personale samt de enheder, der skal have akkrediteringsstandarder, er oprettet i it-systemet TAK.
Akkrediteringskoordinator kan i tvivlsspørgsmål få rådgivning via FAQ Service. Her kan rettes henvendelse til IKAS´ akkrediteringsrådgivere med spørgsmål om akkrediteringsprocessen, om TAK eller om forståelse af standarder. Man får direkte svar og kan følge med i status på sine henvendelser
