Intern survey

Intern survey er en delproces, hvor personer fra andre enheder i kommunen eller fra en samarbejdende kommune gennemfører en systematisk vurdering af opfyldelsesgraden af kravene i akkrediteringsstandarderne.
Formålet med en intern survey er at tydeliggøre relevante indsatser, der skal være på plads inden ekstern survey.
 
Den primære akkrediteringskoordinator bør deltage i planlægning og koordinering af den interne survey, herunder:
 

  • Informere de involverede ledere og medarbejdere og andre relevante parter (fx kvalitetsorganisation, udviklingsafdeling etc.) i kommunen og enhederne om den interne surveyproces.
  • Udarbejde detaljeret tidsplan vedrørende praktiske foranstaltninger i forbindelse med den interne survey, herunder transport mellem matrikler, bespisning, tidsplaner mm.
  • Sammensætte surveyorteam.
     

Den primære akkrediteringskoordinator skal ligeledes sikre, at der besluttes, hvorledes den interne survey skal struktureres og gennemføres, fx ud fra følgende punkter:
 

  • Hvilken rolle skal de interne surveyors have?
  • Hvilke områder og / eller enheder skal den interne survey udføres på?
  • Skal den interne survey omfatte alle eller kun udvalgte akkrediteringsstandarder?
  • Skal den interne survey kun omfatte dele af akkrediteringsstanderne fx fokus på ét trin.
  • Hvordan skal surveyteamet sammensættes; fx udelukkende med interne surveyors eller surveyors fra samarbejdende kommuner?

 

Opfølgning

Den primære akkrediteringskoordinator skal som opfølgning på den interne survey:
 

  • Samle resultater og danne sig et overblik over resultaterne.
  • Prioritere tiltag og udarbejde handleplaner i samarbejde med ledelse og/eller relevante parter.
  • Informere ledelse / kvalitets-organisation om resultat og videre tiltag.
  • Iværksætte handleplaner i samarbejde med ledelsen.