Den Danske Kvalitetsmodel er et fælles kvalitetsudviklingssystem for det danske sundhedsvæsen. Parterne bag modellen er centrale aktører i det danske sundhedsvæsen, nemlig Sundhedsstyrelsen, Sundheds-ministeriet og Danske Regioner. Kommunernes Landsforening, Danmarks Apotekerforening og de private hospitaler er tillige repræsenteret i bestyrelsen.

 

Formålet med DDKM er følgende:

§ At fremme kvaliteten af patientforløb

§ At fremme udviklingen af den kliniske, organisatoriske patientoplevede   kvalitet

§ At synliggøre kvaliteten i sundhedsvæsenet

 

DDKM er endvidere udviklet med det formål at skabe læring og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet gennem løbende vurdering af den enkelte institutions resultater.

 

Visionen er, at DDKM skal omfatte hele det danske sundhedsvæsen. Herved kan modellen opfylde ønsket om sammenhængende patientforløb af ensartet høj kvalitet – på tværs af sektorer. På nuværende tidspunkt omfatter DDKM offentlige sygehuse, privathospitaler, der behandler patienter i henhold til aftaler om det udvidede frie sygehusvalg, det præhospitale område, samt det kommunale sundhedsvæsen og apoteker.

 

DDKM er metodemæssigt et akkrediteringssystem, der omfatter et sæt af akkrediteringsstandarder og en akkrediteringsproces. For nærmere beskrivelse af akkrediteringsprocessen se afsnittet ”Akkrediteringsprocessen”.

 

DDKM skal ikke være unødigt normativ. Det vil sige, at der skal være et lokalt råderum for den enkelte institution. Modellen fastsætter således ikke, hvordan man skaber kvalitetsudvikling - men den opstiller mål, der skal fremme den gode kvalitet. Det er den enkelte institutions ledelse, som har ansvaret for den daglige drift og hermed for institutionens kvalitetsniveau. Der vil derfor være en række områder, hvor institutionen må udarbejde lokale præciseringer af høj kvalitet; også implementeringen af DDKM fastlægges af den enkelte institution.

 

Det er kendetegnende ved DDKM, at der ikke alene er fokus på kvaliteten i sundhedsydelserne, men også fokus på de processer og strukturer, der understøtter patientbehandlingen. Derfor henvender modellen sig til alle institutionernes ledere og medarbejdere på tværs af fagprofessioner.

 

DDKM kombinerer og anvender allerede eksisterende data, der indsamles i det danske sundhedsvæsen. Her tænkes eksempelvis på nationale kvalitetsdatabaser, Dansk Patient-Sikkerheds-Database (DPSD), Det Nationale Indikatorprojekt (NIP) og de landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelser. Vurdering af standardopfyldelse i DDKM bygger på indsamling og analyse af dokumentation, interview og observation.

 

Nærværende akkrediteringsstandarder blev i september 2008 anerkendt til at opfylde de krav, som International Society for Quality in Healthcare (ISQua) stiller. Verden over sikrer ISQua kvaliteten af akkrediteringsprogrammer i sundhedssektorer via formelle krav både til akkrediteringsstandarder og -organisationer. På verdensplan har ISQua anerkendt 10 akkrediteringsorganisationer, 27 akkrediteringsprogrammer og 2 surveyortræningsprogrammer. Herudover skal ISQua godkende IKAS som akkrediteringsorganisation.

 

Akkrediteringsstandarderne i DDKM vil løbende blive videreudviklet. Der vil således blive inddraget nye temaer i modellen, ligesom der vil blive stillet øgede krav til sundhedsvæsenets ydelser. Der udsendes reviderede versioner af akkrediteringsstandarderne ca. hvert 3. år - svarende til længden af en akkrediteringsperiode.

 

Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet

Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) blev etableret i 2005 af Sundhedsstyrelsen, Sundhedsministeriet, Amtsrådsforeningen (nu Danske Regioner) og H:S med det formål at udvikle en fælles dansk kvalitetsmodel. IKAS og IKAS’ bestyrelse har således det overordnede ansvar for DDKM’s strategi, udvikling og planlægning. IKAS skal forestå akkrediteringen af de omfattede institutioner og rådgive institutionerne i akkrediteringsperioden. IKAS refererer til en bestyrelse, hvori de stiftende parter samt Kommunernes Landsforening, privathospitalerne ved Dansk Erhverv og Danmarks Apotekerforening er repræsenteret.

 

Som et led i udviklingen af den 1. version af de danske akkrediteringsstandarder har IKAS modtaget rådgivning fra den internationale akkrediteringsorganisation CHKS Healthcare Accreditation & Quality Unit (tidligere HQS). CHKS rådgiver desuden IKAS i forbindelse med IKAS’ internationale anerkendelse som akkrediteringsorganisation og ved uddannelsen af surveyors.

 

Hvem er omfattet af Den Danske Kvalitetsmodel?

Den Danske Kvalitetsmodel for sygehuse, som ses i det efterfølgende, gælder for alle offentlige sygehuse og på sigt for alle privathospitaler, der har aftale om det udvidede frie sygehusvalg. De konkrete principper for inddragelse af privathospitaler er beskrevet nærmere på herværende hjemmeside. Modellen omfatter alle patienter – både indlagte og ambulante. Der kan dog være enkelte elementer i modellen, som ikke kræver indsats over for eller kvalitetsovervågning af alle patientgrupper (fx stilles der ikke krav om journalaudit på ambulante medicinske patienter). De enkelte institutioner/enheder kan dog vælge at inkludere flere patientgrupper ved behov.

 

Patienter, der har flere lidelser, skal behandles efter kravene i DDKM, uanset hvor patienten er indlagt eller tilknyttet.

 

Privathospitaler

Alle akkrediteringsstandarder gælder for privathospitaler på linje med de offentlige sygehuse. På sigt vil de private institutioner indgå i de nationale patienttilfredshedsundersøgelser (De Landsdækkende Undersøgelser af Patientoplevelser (LUP) og De Landsdækkende Psykiatriundersøgelser). Indikatorerne, som omfatter disse spørgsmål, inddrages først, når dette er effektueret, hvilket forventes inden for de kommende 3 år.

 

Certificerede enheder

På en del institutioner findes enheder, fx laboratorier, der er certificeret. Ekstern survey vil blive tilrettelagt således, at institutionen ikke på ny efterprøver forhold, der for nylig er vurderet af en anden ekstern evalueringsinstitution.

  

Love og bekendtgørelser

Akkrediteringsstandarderne tager udgangspunkt i gældende lovgivning, men dækker ikke al til enhver tid gældende lovgivning. Det lovmæssige grundlag for sundhedsvæsenet er naturligvis den samlede lovgivningen og retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. Referencerne til aktuel lovgivning opdateres i hver version, det vil sige hvert 3. år. Dog vil IKAS ved indførelse af ny lovgivning, som påvirker indholdet i en eller flere akkrediteringsstandarder, foretage korrektioner i disse. Institutionerne vil blive informeret om korrektionerne. Nyeste lovgrundlag, betænkninger mv. kan findes på www.retsinformation.dk.

 

Centrale lovbestemmelser for sundhedsvæsenet er Sundhedsloven (Lovbekendtgørelse nr. 95 af 7. februar 2008. Bekendtgørelse af Sundhedsloven med eventuelle senere ændringer), Psykiatriloven (Lovbekendtgørelse nr. 1111 af 1. november 2006 om anvendelse af tvang i psykiatrien med senere ændringer), bekendtgørelse om rapportering af utilsigtede hændelser i sygehusvæsenet (Bekendtgørelse nr. 451 af 21. maj 2007 med tilhørende Vejledning om rapportering af utilsigtede hændelser i sygehusvæsenet (Vejledning nr. 30 af 21. maj 2007)) samt bekendtgørelse om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv. (Bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 med tilhørende Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt - dialog og samarbejde med patienters pårørende (Vejledning nr. 9494 af 4. juli 2002)).

Kvalitetsudvikling
DDKM bygger på den grundlæggende model for systematisk kvalitetsudvikling, som tager udgangspunkt i kvalitetscirklen. Nedenfor vises i figur 1 kvalitetscirklen, også kaldet PDSA-cirklen, der indeholder 4 trin:

§  Planlægge (”Plan”), som i DDKM betyder, at der i institutionen skal foreligge retningsgivende dokumenter, der beskriver, hvordan kvalitetsmålet i den givne akkrediteringsstandard nås (vurderes med indikatorerne på trin 1)

§  Udføre (”Do”), som betyder, at institutionen skal sikre implementeringen af de retningsgivende dokumenter (vurderes med indikatorerne på trin 2)

§  Undersøge (”Study”), som betyder, at institutionen skal overvåge kvaliteten af institutionens strukturer og processer samt de leverede ydelser (vurderes med indikatorerne på trin 3)

§  Handle (”Act”), som betyder, at institutionen skal vurdere resultaterne af overvågningen samt prioritere og iværksætte tiltag, hvor der er kvalitetsbrist (vurderes med indikatorerne på trin 4)