Håndbog om processen - inkl. akkrediteringsguide
Håndbog i DDKM for sygehuse erstatter de tidligere materialer om akkrediteringsprocessen - fra modtagelse af akkrediteringsstandarder frem til selve tildelingen af akkrediteringsstatus og offentliggørelse af resultatet.
Den ny håndbog er mere printvenlig end den tidligere, og de redskaber, notater og skemaer, der er relevante, ligger til download og print i slutningen af hvert afsnit.
Der har tidligere eksisteret en såkaldt akkrediteringsguide. Denne er nu indeholdt i Håndbog i DDKM for sygehuse, og den relevante viden findes under afsnittene om survey.
Kommentarer og ønsker til Håndbog i DDKM er velkomne og sendes til IKAS´ kommunikationsafdeling.
Observatører og praktikanter på survey
IKAS arbejder løbende på at optimere alle processer, herunder også tilrettelæggelse af survey. Derfor kan syehuse opleve, at der er en medarbejder med fra IKAS som observatør under survey. Observatøren har ingen aktiv rolle og ingen funktioner under survey; formålet er som beskrevet udelukkende at indsamle viden, der skal bruges til udvikling.
IKAS uddanner desuden løbende surveyors inden for alle sektorer, og den enkelte surveyor skal som led i uddannelsen deltage i en ekstern survey. Derfor kan man som institution også opleve, at der er en ”surveyorpraktikant” med på survey.
Surveyors under oplæring deltager i alle dele af det aktuelle survey og har naturligvis tavshedspligt på linje med det øvrige surveyteam, og institutionen får besked før survey, hvis der er surveyors under oplæring med i surveyteamet.
De ”praktikanter”, der er under oplæring til sygehus- og apoteksområdet, skal efter aftale med den ledende surveyor afprøve sine færdigheder; det vil sige prøve at stille spørgsmål under interview og at beskrive fund gjort under dokumentgennemgang, ved interview og ved observation. Dette sker i et tæt samarbejde med en surveyor fra surveyteamet.
De ”praktikanter”, der er under oplæring til at blive præhospitale surveyors, fungerer i højere grad som observatører under survey. De deltager i en ekstern survey på et offentligt sygehus for senere at kunne fungere på det præhospitale område, og de kan kun i begrænset omfang - efter aftale med den ledende surveyor og under supervision – have udadvendte aktiviteter under surveyen.
Video om survey i Aarhus
To IKAS-surveyors har til undervisningsbrug i Region Midtjylland produceret en video om, hvordan et survey foregår. Se videoen her.
Evalueringsrapport - 1. version af DDKM for sygehuse
IKAS har gennemført en evaluering af 1. version af DDKM for sygehuse.
Evalueringen er foretaget via elektroniske spørgeskemaer samt gennemgang af surveyrapporter, fokusgruppeinterview mv.
IKAS afholder i perioden maj til august 2011 afholde et antal workshops med det formål at drøfte specifikke problemstillinger, der er fremkommet i evalueringerne.
Evalueringsrapporten samt de efterfølgende workshops vil blive brugt til at understøtte udviklingen af 2. version af DDKM for sygehuse.
Læs rapporten her.
2. version af DDKM for sygehuse
IKAS forventer at kunne overdrage 2. version af DDKM for sygehuse i midten af 2012.
IKAS´ bestyrelse har i den forbindelse besluttet at igangsætte en grundig og bred evaluering af 1. version, som skal danne grundlag for 2. version. Der vil ikke blive tale om inddragelse af store nye områder i 2. version - revisionen vil primært handle om at optimere standardernes anvendelighed og nytteværdi.
Læs mere om udviklingen af 2. version her.
Fødsel: Nye NIP-indikatorer
IKAS forventer

Tidsplan for sygehus-akkreditering
Maj - Jun 2010: Sygehus Sønderjylland og Gigthospitalet i Gråsten
Sep - Dec 2010: Region Nordjylland
Jun - Jul 2011: Region Sjælland
Mar - Jun 2011: Region Midtjylland
Sep - Dec 2011: Region Syddanmark
Jan - Jun 2012: Region Hovedstaden
Privathospitaler og -klinikker, der er omfattet af DDKM, har individuelle aftaler om tidspunkt for akkreditering.
ISQua-godkendelse

Første version af Den Danske Kvalitetsmodel for sygehuse blev den 25. september 2008 officielt godkendt af ISQua, The International Society for Quality in Health Care.
DDKM opfylder samtlige ISQua principper, og udtalelsen fra ISQua indeholder anerkendelse for grundigt forarbejde og for relevante akkrediteringsstandarder og formidlingen heraf. Udtalelsen er yderst positiv og roser IKAS for kvalificeret brug af ekstern bistand og internationale principper i udviklingen af DDKM. Der angives i udtalelsen desuden en række anbefalinger til brug for næste version af DDKM.
Læs rapporten fra ISQua her.
-
3.2.2012
Ændringer i it-løsninger til DDKM
IKAS overvejer at udfase it-systemet TAK, som indtil nu har understøttet DDKM. -
18.1.2012
IKAS-observatør på survey
IKAS arbejder løbende på at optimere alle processer, herunder også tilrettelæggelse af survey. -
12.1.2012
DDKM for praktiserende læger er på vej
Der foreligger nu en foreløbig version af DDKM for almen praksis, som skal testes i 25 lægepraksis over hele landet frem til sommer. -
11.1.2012
Styr på det kommunale sundhedsvæsen med DDKM
Læs og download IKAS´særudgivelse om DDKM i kommunerne. - Flere nyheder her ...
-
TAK grundkursus for sygehuse - LUKKET FOR TILMELDING
Dato: 9.2.2012Sted: ÅrhusKategori: Sygehus -
Akkrediteringskoordinatorkursus for sygehuse
Dato: 19.3.2012Sted: ÅrhusKategori: Sygehus -
Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring. LUKKET FOR TILMELDING
Dato: 17.4.2012Sted: KøbenhavnKategori: Alle sektorer -
Kvalitetsovervågning og kvalitetsforbedring
Dato: 26.4.2012Sted: ÅrhusKategori: Alle sektorer
.jpg)
