Nyt om TAK

Her kan du altid finde nyheder omkring TAK:

28.11.2011: Releasenote – TAK version 1.2.6 af 25. november 2011 - her
01.06.2011: TAK flytter fra Sundhedsdatanettet til internettet.
Det er produktionsmiljøet i TAK, som flytter fra Sundhedsdatanet til internettet. Flytningen forventes at foregå d. 7.-8. juli 2011.
Flytning af produktionsmiljøet betyder til gengæld, at der indføres nye sikkerhedskrav til login. Disse krav træder i kraft, når TAK opgraderes d. 17. juni 2011.  Alle passwords vil herefter blive nulstillet. Første gang brugerne vil logge på, skal de selv oprette nyt password. Det nuværende brugernavn kan fortsat anvendes.
Af sikkerhedsmæssige årsager er der skærpede krav til sammensætningen af password. Password skal indeholde:
·         Minimum 8 tegn
·         Små og store bogstaver
·         Et eller flere tal.
Adgang til TAK via Sundhedsdatanettet vil være lukket d. 7. juli 2011 og den nuværende adresse til TAK kan ikke længere anvendes efter 7.juli 2011. Internetadgangen vil være åben fra d. 8. juli. Adressen hertil er: tak.scandihealth.net

06.04.2011: Opdateret udgave af Tillæg til TAK-manual: Forberedelse til ekstern survey her

24.11.2010: Releasenote – TAK version 1.2.3 af 17. november 2010
her

26.05.2010: Releasenote - TAK version 1.2.2 af 25. maj 2010 her

29.04.2010: Nyt tillæg til TAK-manual om Rapporter til institutionerne er udkommet.  

29.04.10: Opdateringer vedr. sygehusmanual og tillæg
Sygehusmanual samt tillægget Forberedelse til eksternt survey er opdateret den 29. april 2010. Information om baggrundsdokumentation er præciseret.
23.4.2010: Ny sygehusmanual og nyt tillæg om forberedelse til ekstern survey
Der er for sygehusområdets vedkommende nu lavet en opdateret version af TAK-manual 1.2.1, hvor der er tilføjet afsnit om oprettelse af baggrundsdokumentation.
Der er ligeledes lavet opdateret udgave af tillægget om forberedelse til ekstern survey. 

11.03.2010: Apoteksmanual version 1.2.1.
Der er nu udarbejdet ny TAK-manual for apoteker som konsekvens af release af TAK-version 1.2.1. Manualerne uploades her på hjemmesiden.

10.03.2010: Manualer til version 1.2.1.
Der er nu udarbejdet nye TAK-manualer for sygehuse og kommuner som konsekvens af release af TAK-version 1.2.1. Manualerne uploades her på hjemmesiden.

05.03.2010: Ny manual vedr. ekstern survey
Tillæg til TAK-manual for alle sektorer: Forberedelse til ekstern survey her 

24.02.2010: Indberetning af fejl i TAK
It-området i IKAS har udarbejdet et indberetningskema, som kan bruges, hvis man finder fejl i TAK. Hent skemaet her.

15.01.2010: Nye TAK-manualer for sygehuse og for apoteker her

11.01.2010: Du kan læse om de seneste ændringer i TAK her

08.01.10: Journalaudit og opdatering

TAK bliver i dag den 8.1. 2010 opdateret med den nyeste TAK-version. Der kan derfor forekomme forstyrrelser, og vi fraråder at foretage journalaudits, da der især til denne funktionalitet er sket væsentlige ændringer. Den ny TAK-manual vil være tilgængelig her på siden fra næste uge, men den ny beskrivelse af journalaudit kan allerede nu læses her

Den nyeste version af TAK indeholder følgende ændringer:

  • Journalaudit indeholder nu automatisk kun de indikatorer der er fordelt til enheden.
  • Det er nu muligt at ændre koden på eksisterende organisatoriske enheder. Som brugeradministrator har man nu mulighed for at fremsøge slettede brugere og genaktivere disse.
  • Som organisationsadministrator og akkrediteringskoordinator har man nu mulighed for at se, hvorfor en enhed ikke kan slettes.
  • Den største ændring er dog surveymodulet i TAK, således at det nu er muligt at foretage ekstern survey i TAK.

    10.09.09: Ny TAK-manual for sygehuse med mere om standardgrupper
    Der er udarbejdet en mere udførlig beskrivelse af, hvordan man kan fordele akkrediteringsstandarder via standardgrupper i TAK. Derfor er TAK-manualen for sygehuse opdateret med en ny udgave, hvor der er ændringer i kapitel 4.2, som netop beskriver fordeling via standardgrupper.  

    14.08.09: Organisationsstrukturen i TAK (SOR/SKS)
    Sundhedsstyrelsens sygehus-afdelingsklassifkation (fra uge 21, 2009), er importeret i TAK d. 10.06.2009. Sygehusene skal selv kontrollere, at de importerede data er brugbare i forhold til anvendelse i Den Danske Kvalitetsmodel. Alternativt kan sygehusene tilpasse organisationsstrukturen i TAK, således at den passer til den måde, man vil arbejde med kvalitetsudvikling på. Eneste krav i forhold til Den Danske Kvalitetsmodel vedrører ekstern survey – her skal der være oprettet enheder svarende til afdelingsledelsesniveauet. Det vil være relevant at oprette ikke-kliniske afdelinger, herunder muligvis også tværgående strukturer, alt afhængig af hvordan kvalitetsarbejdet på sygehuset er organiseret.

Det enkelte sygehus’ bruger- og organisationsadministrator har adgang til at oprette/slette egne organisatoriske enheder i TAK. Slettes en afdeling, vil den ved efterfølgende opdatering med sygehus-afdelingsklassifikationen fra Sundhedsvæsenets Organisationsregister blive oprettet igen, såfremt den stadig findes i sygehus-afdelingsklassifikationen. Tilføjelser, som sygehusene selv foretager til organisationsstrukturen, bevares i TAK. Ændringer på institutionsnavne, der ønskes bevaret uanset opdatering, foregår ved brug af alias-betegnelser i TAK. Bemærk, at ændringer i denne officielle sygehus-afdelingsklassifikation erfaringsmæssigt sker  med en vis forsinkelse, da mange it-systemer i sundhedsvæsenet anvender disse. Der kan derfor gå lang tid før ændringer i organisationsstrukturer i sundhedsvæsenet vises i klassifikationen, hvorfor sygehusene kan have en interesse i at foretage ændringer i organisationsstrukturen i TAK.


IKAS vil følge anvendelsen af de officielle sygehus-afdelingskoder i TAK og på baggrund heraf overveje relevans og hyppighed af opdatering af organisationsstrukturen i TAK.

Institutioner, der opretter sig under anden betegnelse i TAK, end den der fremgår af Sygehus-afdelingsklassifikationen, skal være opmærksomme på, at institutionen fortsat skal kunne identificeres entydigt i forhold til andre institutioner i landet. En institution er i denne sammenhæng f.eks. et sygehus, med bygninger og afdelinger på forskellige matrikler, men med en fælles sygehusledelse.


Den sygehus-afdelingsklassifkation fra uge 21, som er indlæst i TAK, inkluderer både somatiske og psykiatriske institutioner, samt institutioner der indeholder både somatiske og psykiatriske afdelinger. Den overordnede organisationsstruktur i TAK er nu ændret således, at Sygehussektoren er blevet opdelt i sygehusgrupper (psykiatrisk/somatisk), hvorefter hver enkelt institution er flyttet til den relevante gruppe. Institutioner der er overført fra sygehus-afdelingsklassifikationen med både psykiatriske og somatiske afdelinger kan herefter tilpasse strukturen i TAK til de aktuelle forhold.


Regionerne skal tage stilling til hvordan de vil arbejde med TAK, og hvilken profil de dermed skal være oprettet med. IKAS forudsætter, at regioner, der ønsker at have adgang til sygehusenes kvalitetsdata, selv aftaler dette nærmere med den enkelte institution. Brugerprofilerne er nærmere beskrevet i bilag til TAK-manual.

01.07.09: Standardpakker 
Fordeling af standarder i forhold til enhedstyper blev afprøvet i pilottest i 2008. Det viste sig at være overordentligt vanskeligt at sammensætte standarder i forhold til enhedstyper, således at de kunne anvendes bredt på sygehusene. Da anvendelse af enhedstyperne ikke er afgørende for fordeling af standarder og indikatorer til sygehusenes organisatoriske enheder, blev det besluttet at skrinlægge disse. 

En række interessenter har efterfølgende efterlyst funktionalitet i it-systemet TAK, der kan rationalisere arbejdet med fordeling af standarder og indikatorer. IKAS har derfor besluttet at fastholde en funktionalitet, der systemmæssigt ligner de ”pakker” som kunne tildeles via ennhedstyperne, men som indholdsmæssigt vil være indrettet anderledes.

  

Standardgrupperne vil ikke kunne anvendes som vejledende i forhold til, hvilke standarder der skal fordeles til en given enhedstype. Ansvaret for beslutning herom ligger på den enkelte institutions ledelse, og vurdering heraf skal baseres på den enkelte enheds funktioner/ ydelser. Ved ekstern survey vil der kunne foretages vurdering af standardopfyldelse på akkrediteringsstandarder, uanset om standarden er fordelt via TAK. IKAS skal således ikke godkende institutionernes fordeling af akkrediteringsstandarder på enhederne.
 

Anvendelse af standardgrupper ved fordeling af akkrediteringsstandarder til enhederne er frivillig. Institutionerne kan få adgang til funktionaliteten ved henvendelse til IKAS. Standardgrupper forventes implementeret i TAK ved overdragelse af akkrediteringsstandarderne til sygehusene 17.august 2009.


08.06.09: Nyt om dokumenthåndtering
Den 21. november 2008 blev TAK version 1.04 sat i drift. Den nye version er netop taget i brug på de apoteker, der er tilmeldt Den Danske Kvalitetsmodel. En af de væsentlige ændringer i version 1.04 vedrører dokumentation:
Link fra TAK: I tidligere versioner af TAK kunne man tilknytte dokumentation for opfyldelse af akkrediteringsstandarder ved at lægge link til dokumenter på internet og intranet ind i TAK eller ved at angive fysisk placering af dokumenterne.
TAK 1.04 indeholder ny funktionalitet, der tillige gør det muligt at lægge dokumentation fra brugerens fildrev direkte ind i TAK – dvs., det er blevet muligt at "uploade" dokumenter i TAK.
Link til TAK: Hvis man ønsker at linke fra retningsgivende dokumenter i et dokumentstyringssystem til akkrediteringsstandarderne i TAK, er det nu muligt at gøre dette uden for de sikre net og uden at skulle angive password. I dokumentstyrings-systemet lægger man blot en url til akkrediteringsstandarden (til versionen i uddannelsesmiljøet). 

Læs mere om, hvordan man udfører de enkelte funktioner i TAK-manualerne, som du finder her.   
    

 

Kontakt i IKAS

Du finder de medarbejdere i IKAS, der arbejder med TAK, her.