Rådgivning og uddannelse
Rådgivning og support om DDKM og TAK-systemet er i mange sammenhænge ikke muligt at adskille. IKAS har derfor etableret en fælles indgang for rådgivning og support.
Hver institution udpeger en akkrediteringskoordinator, som er institutionens primære kontakt til IKAS. Akkrediteringskoordinatorer får uddannelse i TAK, og undervisningen i TAK-systemet er tilrettelagt med henblik på, at deltagerne selv underviser videre på egen institution.
Organisering på institutionen
Institutionen kan vælge, at der er én eller flere, der skal have et særligt kendskab til TAK-systemet - enten centralt eller decentralt.
Den eller de personer kan være identisk med akkrediteringskoordinatoren eller en anden medarbejder, der arbejder med kvalitetsudvikling. Det kan også være personale i it-afdelingen med særlig indsigt i anvendelsen af TAK-systemet. Opgaverne kan omfatte følgende:
- Videreuddannelse i anvendelse af systemet.
- Oprettelse af brugere i systemet.
- Løbende vejledning i brugen af systemet.
- Rapportering af eventuelle fejl, uhensigtsmæssigheder og ønsker til akkrediteringskoordinator, der videregiver disse til IKAS.
Hvad kan IKAS rådgive om
IKAS kan svare på følgende typer spørgsmål:
- Spørgsmål vedr. fordeling af akkrediteringsstandarder
- Spørgsmål vedr. fortolkning af akkrediteringsstandarder
- Spørgsmål vedrørende planlægning og gennemførelse af basisvurdering og selvevaluering.
- Spørgsmål vedr. anvendelse af TAK-systemet
- spørgsmål vedrørende planlægning og gennemførelse af intern survey
- spørgsmål vedrørende planlægning og gennemførelse af ekstern survey
- spørgsmål vedrørende principperne for vurdering af opfyldelse af kravene i DDKM ved ekstern survey
- spørgsmål vedrørende tildeling af akkrediteringsstatus, herunder sagsgang, tidsfrister og klagemuligheder
IKAS vil ikke kunne yde følgende rådgivning:
- Vurdering af, om en institution konkret opfylder kravene i DDKM
- Vurdering af, om handleplaner konkret vil kunne føre til, at en institution opfylder kravene i DDKM
TAK-MANUALER OG OPGAVER
Her kan du altid finde den senest ajourførte TAK-manual.
TAK-manualen er pr 11. januar 2012 udskiftet med helt ny version, som dækker samtlige sektorer, og som desuden indeholder afsnit, der erstatter tidligere tillæg.
TAK-manual (Publiceret 11.01.2012)
