DDKM for speciallæger

Du kan læse om akkreditering og survey her under.
Du kan hente hjælp hos e-KVIS, DAK-E og på dette website.

Om akkreditering og survey

Tidsplan
Akkrediteringerne af praktiserende speciallæger begynder 1. oktober 2015. Alle de omfattende praksis skal være akkrediteret senest 1. oktober 2018.
Det er IKAS, der står for planlægning af survey. Advisering om dato for survey vil ske til den enkelte praksis ca. 12 måneder inden den konkrete surveydato.
Akkreditering af praktiserende speciallæger følger specialerne. Det vil være landets ørelæger, der først får survey, hvilket vil foregå i perioden oktober 2015 til marts 2016.

Implementeringsbidrag
Der vil blive ydet et implementeringsbidrag på kr. 10.000 per ydernummer, og gennemført akkreditering udløser yderligere et honorar på kr. 10.000.

Surveyors
Her finder du lister med navne på de surveyors, som du kan ske at møde i din klinik.

eKVIS: Rådgivning, opstarts-møder og netværks-grupper

Rådgivning:
Det er speciallægernes kvalitetsorganisation eKVIS som står for rådgivning af speciallægepraksis i akkrediteringsprocessen. Kontakt E-KVIS på tlf. 35448419/35448458 eller via denne mailadresse: ekvis@dadl.dk.

Opstarts-møder:
Der gennemføres opstartsmøder for alle specialer i perioden 1. januar 2015 - 30. september 2015 med introduktion til DDKM i speciallægepraksis.

Netværks-grupper:
I regi af eKVIS etableres der specialebaserede netværksgrupper til understøttelse af akkrediteringsprocessen. Disse netværksgrupper mødes og drøfter retningslinjer, implementering af standarder samt kvalitetsmålinger.

DAK-E: Klinikinfo, surveyplan og surveyrapport

I forhold til Datafangst, opdatering af klinikinfo, surveyplan, surveyrapport mv. vil der kunne hentes hjælp i DAK-E.

Gå ind på http://www.dak-e.dk/
log på med virksomheds NEM-ID.

For support vedrørende tekniske problemer på DAK-E’s website ring på tlf.: 65 50 45 50.

eKvis og DAK-E har oprettet et akkrediteringssite med vejledninger, værktøjer til dokumentstyring mm. Siden indeholder desuden også gode eksempler på retningslinjer osv.

BEMÆRK: Klinikker med DUF-aftaler

En række praktiserende speciallæger, som har kontrakt med Danske Regioner vedrørende frit sygehusvalg, skal allerede nu skal akkrediteres.
De skal akkrediteres efter Den Danske Kvalitetsmodel for sygehuse, 2. version.

Tilhører man denne gruppe, finder man de relevante oplysninger under denne fane:

< Private hospitaler og klinikker.

Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn versus DDKM

Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med alle typer af behandlingssteder i sundhedsvæsenet. Styrelsen for Patientsikkerhed fører to forskellige former for tilsyn med behandlingsstederne: planlagte og reaktive. De planlagte udføres som led i det risikobaserede tilsyn og bliver varslet seks uger før, de skal finde sted. I varslingsbrevet bliver det beskrevet, hvad tilsynet vil se på, og hvem der skal være til stede. Vurderingen foretages på baggrund af et sæt af specialespecifikke målepunkter. Et reaktivt tilsyn kan udføres med eller uden varsel.
Læs mere om Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn her.

Den Danske Kvalitetsmodel er ikke tilsyn men en ledelsesmodel til styring af kvaliteten og patientsikkerheden hos de fleste helt eller delvist offentligt finansierede sundhedsydere. Dem der bliver akkrediteret, kan ses her på hjemmesiden. Der bliver under survey lagt vægt på et udviklende og lærende perspektiv og coaching af den enkelte sundhedsyder i.f.t at komme videre med sit kvalitetsudviklings- og patientsikkerhedsarbejde. IKAS kan ikke fratage autorisation eller lukke klinikker, apoteker, hospitaler, mv. men kan alene tildele akkreditering.

Mens tilsyn er kontrol, er DDKM primært udvikling.

Interview med speciallæge om arbejdet med DDKM

Vi ville nok have skrevet alle dokumenterne og gjort os alle overvejelserne, selv om vi ikke var gået ind i DDKM. Det ville bare have taget flere år i stedet for fire-fem måneder, siger nystartet speciallægepraksis efter pilottest og survey.

De er lidt forpustede på Øre-næse-halslægerne Tronholmen på Tronholmen i Randers. Klinikken blev den første speciallægepraksis, der fik survey efter Den Danske Kvalitetsmodel efter at have meldt sig frivilligt til at pilotteste projektet. Men det er ikke bare derfra, åndenøden stammer. De tre læger bag klinikken overtog en eksisterende praksis i oktober 2013 og er siden flyttet i splinternye lokaler og har bygget en helt ny organisation med ni ansatte.

Læge og medejer Thomas Qvist Barrett understreger, at tingene faktisk hænger logisk sammen:

”Vi stod for at skulle skabe en helt ny virksomhed på fundamentet af den gamle. Derfor gav det rigtig god mening for os at takke ja til tilbuddet om at afprøve DDKM for speciallægepraksis. Vi skulle jo alligevel skabe en ny fælles virksomhedskultur, beskrive arbejdsgange etc., og vi så DDKM som et redskab til den proces,” siger Thomas Qvist Barrett, som siger, at han bestemt ikke er blevet skuffet – men at han nok ville have tænkt sig om en ekstra gang, hvis han havde vidst, hvor arbejdskrævende processen ville være midt i en flytning og introduktion af nyt personale.

DDKM som ledelsesværktøj

”På den anden side tror jeg, at vi alligevel ville have gjort alle de ting, som DDKM kræver – også uden DDKM. Det ville bare have taget os flere år og ikke fire til fem måneder, som blev realiteten. DDKM har været en katalysator, siger Thomas Qvist Barrett, som også har anvendt modellen som et ledelsesredskab:

”Vi skulle som nye ejere definere vores ønsker til arbejdsgange og metoder over for en stab, der havde været i klinikken før vores tid. Her var DDKM en rigtig god metode til at få harmoniseret arbejdskulturerne. Vi fik italesat, hvordan vi gerne ville have tingene, og hele personalegruppen fik de samme oplysninger på samme tid.”

Da klinikken gik i gang med de 18 akkrediteringsstandarder, der er i pilottestversionen af DDKM for praktiserende speciallæger, blev der hurtigt etableret en arbejdsdeling, så det helt primært var tre medarbejdere, Thomas Qvist Barrett selv samt en klinikassistent og en lægesekretær, der begyndte at arbejde med klinikkens dokumenter.

Da de var et godt stykke henne i processen, lukkede klinikken ned for patienter i tre separate dage, som blev brugt til fælles arbejde med DDKM. Der blev afholdt intern undervisning i standarderne, i hele akkrediteringsprocessen, og de foreløbige procedurebeskrivelser, instrukser mv. blev præsenteret for alle medarbejdere og gennemdiskuteret.

”Det var ressourcekrævende, men yderst nyttigt, ” som Thomas Quist Barrett siger.

Kortene ud fra kroppen

De medarbejdere i klinikken, der har været primære tovholdere på processen, har deltaget i netværkssamarbejde med andre øreklinikker i projektet. Og det har været guld værd, mener Thomas Qvist Barrett:

”Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken forfra hver gang. Vi har ikke holdt kortene ind til kroppen, vi har tvært om udviklet både sammen og hver for sig, inspireret hinanden, og vi har delt gode dokumenter. Det har sparet meget arbejde, og har helt sikkert kvalificeret vores brug af modellen. Jeg ved heller ikke, hvordan vi skulle have gjort det uden adgang til et fælles dokumenthåndteringssystem, der har gjort, at vi har kunnet dele og versionsstyre alle dokumenterne.”

Det er blevet til en samling på ca. 50 retningsgivende dokumenter, der til sammen udgør klinikkens skriftlige grundlag for ledelse, personalepolitikker, instrukser, planer for kvalitetsovervågning, risikostyring og så videre.

”Alle akkrediteringsstandarderne har faktisk givet mening for os, når man ser bort fra en enkelt om risikostyring, hvor vi mener, at risikostyringen er dækket ind af de øvrige standarder. Men eller er det nyttigt. Og der er ting, der har været ekstremt rare at få vinget af – som fx at få vores procedurer i forhold til hjertestop helt på plads og at få undervist hele personalet, ” fortæller Thomas Qvist Barrett.

Surveydebut

Der var to debutanter, da Øre-næse-halslægerne Tronholmen skulle have survey. For klinikken blev landets første speciallægepraksis, der fik evalueringsbesøg af to surveyors, som interviewede personale, forholdt sig til de daglige procedurer og klinikkens indretning og kiggede på dokumenter.

”Vi følte os velforberedte. Men samtidig var der en vis eksamensnervøsitet. For man kunne ikke helt slippe tanken: Tænk, hvis vi har misforstået hele konceptet,” siger Thomas Qvist Barrett, som på den måde har kunnet mærke, at klinikken har været prøvekanin:

”Vi er jo del af et pilotprojekt, og det er klart, at informationen ikke har været helt så pudset af og rettet mod vores sektor. Men det er også spændende at være med til at præge projektet,” siger Thomas Qvist Barrett.

Han blev heldigvis ret hurtigt beroliget under survey, og det var generelt en god oplevelse for klinikken:

”Det kan faktisk føles en smule intimiderende at skulle forklare ens virksomhed og ens dispositioner til udefrakommende. Men samtidig var det også interessant at skulle italesætte, hvorfor vi har valgt at gøre, som vi gør. Og det var en meget lige-over oplevelse.
Der var absolut ingen tendenser til løftede pegefingre eller bedrevidenhed,” fortæller Thomas Quist Barrett.

Sidst redigeret : 22. juni 2017

HJÆLPEVÆRKTØJER:

Bemærk !

Vigtig information om overdragelse af dokumenter til surveyors i afsnit "Før det eksterne survey" i håndbogen.

Klik her for at give din feedback til IKAS efter survey.
Alt er velkomment; både ris, ros og gode ideer til forbedring.

Læs evalueringer af survey her

IT-SUPPORT:
Ved IT-udfordringer, kontakt IT-helpdesk på tlf.: +45 87 45 00 50 eller på it-helpdesk@ikas.dk